Fra overvældelse til overskud....!

2025-04-20

Fra overvældelse til overskud: Et metakognitivt mindset i arbejdet med feedback og teamsamarbejde


Når en arbejdsplads indfører nye arbejdsgange, nåde måder at skulle arbejde på, nye arbejdsredskaber som fx. feedback som et fagligt redskab i teamsamarbejdet, kan det skabe både forventninger og usikkerhed hos medarbejderne.

Nogle bliver begejstrede og forventningsfulde, hvor andre kan blive ængstelige, overvældede og og måske endda opleve stressreaktioner. 

For sidstnævnte ved vi, at tanker som:

Hvordan giver jeg feedback uden at såre?

Kan jeg selv tåle at modtage kritik?

Bliver jeg set som god nok i teamet?

Tanker der hurtigt kan melde sig, og ende med at fylde alt alt for meget, både i vores samsnak på arbejdspladsen, men også derhjemme, hvor vi måske tiltagende vil søge forståelse og beroligelse fra vores kære. Håbet om lidt medfølelse eller forståelse, udvikler sig ofte til "brok" i andres ører og fylder tiltagende negativt samtidigt med, at usikkerheden vokser.

Det er helt naturlige reaktioner. - reaktioner som vi nok alle har skiftet bekendtskab med på et tidspunkt.




Men hvad nu, hvis det ikke er forandringen i sig selv, der stresser os – men vores relation til de tanker, der følger med?


Her kommer den metakognitive metode i spil.

Den metakognitive tilgang lærer os, at det ikke er indførelsen af feedback eller samarbejdets kompleksitet, der stresser os. Det er den tid og energi, vi bruger på at bekymre os, gruble og forsøge at "tænke os ud af" situationer, vi ikke har kontrol over.

Når vi i stedet træner vores opmærksomhed og evne til at lade tankerne passere, får vi adgang til noget langt mere værdifuldt: mental ro, klarhed og fokus på det, vi *kan* gøre noget ved.


Et metakognitivt mindset i implementeringen af feedback betyder:

- At medarbejdere ikke lader sig fastlåse af "hvad-nu-hvis"-tanker.

- At man tør øve og fejle i feedback, uden at gå i selvkritik.

- At teams bevarer trivsel og arbejdsro midt i nye krav og forventninger.


3 metakognitive fif i arbejdet med feedback i teamet

1. Tanker om feedback er bare tanker – ikke realiteter

Det er helt normalt at tænke: "Hun bliver sikkert såret" eller "De tror, jeg er negativ." Men det er vigtigt at forstå: Tanker er ikke fakta. Du behøver ikke undersøge, analysere eller afklare dem – du må gerne lade dem være.

👉 Tip: Øv dig i at observere tankerne – uden at reagere på dem. Forestil dig, de driver forbi som skyer.

2. Hold fast i dit "feedback-fokusvindue"

Sæt tid af til at give eller modtage feedback – og hold dig til det. Brug ikke hele dagen på at gruble over, om det blev taget forkert, eller hvordan du burde have sagt det. Det trætter og skaber unødvendig stress.

👉 Tip:  Lav fx et 5-minutters refleksionsvindue efter en feedbacksituation – og lad tankerne hvile derfra.

3. Ret opmærksomheden mod det, du *kan* gøre

Du kan ikke styre andres reaktioner – men du kan vælge at være tydelig, venlig og ærlig i din kommunikation. Fokusér på det konkrete: *Hvordan vil jeg formulere mig? Hvad er mit formål med feedbacken?*

👉 Tip: Spørg dig selv: *Hvad kan jeg gøre i dag, som er i tråd med en god feedbackkultur?* Og gør det.

Mindre stress – mere tillid og samarbejde

Når feedback bliver en naturlig del af samarbejdet, og det metakognitive mindset bruges aktivt, styrker det ikke kun teamets faglige niveau – det styrker også relationer, trivsel og modstandskraft i forandringer.

I stedet for at drukne i tankemylder og bekymring, lærer medarbejderen at navigere med ro, klarhed og fagligt fokus. Det skaber robuste teams – klar til at tage ansvar og udvikle kvaliteten i kerneopgaven.


👉 Kontakt mig gerne, hvis du ønsker et oplæg om det metakognitive mindset og de effektive konkrete værktøjer hos jer, eller om trivselsskabende aktiviteter der sikrer et særedygtigt samarbejde, så finder vi muligheder i fællesskab. 

BOOK EN GRATIS AFKLARENDE SAMTALE HER: