Når TRAVLHED fylder - hvorfor vores tanker om travlhed er vigtigere end travlheden selv
Når travlheden fylder – hvorfor vores tanker om travlhed er vigtigere end travlheden selv
Travlhed er blevet et fast samtaleemne på mange arbejdspladser. Men når vi taler om "travlhed", taler vi faktisk om flere forskellige ting.
Der findes opfattet travlhed – når vi oplever pres eller tempo, også på dage hvor opgaverne godt kunne løses i et roligere gear.
Der findes kollektiv travlhed – når oplevelsen smitter mellem kolleger og bliver en del af kulturen.
Der findes konstateret travlhed – de dage, hvor ressourcer og opgaver objektivt set ikke hænger sammen.
Der findes omtalt travlhed – den vi siger højt, måske pr. vane, og som dermed får lov at fylde endnu mere.
Og der findes travlhed som vilkår – når organisering eller faglige krav gør, at man ikke kan skære opgaver væk uden etiske eller professionelle konsekvenser.

Travlhed er sjældent problemet
Det er vores mentale håndtering af travlhed, der afgør, om vi bliver stressede, udmattede, kortluntede eller mister overblik og arbejdsglæde.
To mennesker kan stå i samme situation og reagere vidt forskelligt:
Den ene mærker pres, tab af kontrol og et voksende tankemylder.
Den anden bevarer ro og retning.
Det handler ikke om moral, robusthed eller personlighed.
Det handler om mentale strategier.
"Bordet rundt" – og et helt team i samme tog - en case fra virkeligheden
For nylig var jeg ude på en arbejdsplads – et scenarie, jeg møder igen og igen.
Teamet skulle lave en klassisk "bordet rundt".
Og som det ofte sker, kom der:
– dybe suk
– beskrivelser af pres og utilstrækkelighed
– fortællinger om hvor travlt den enkelte havde det
– bekymringer som næsten kunne høres i rummet: "Jeg når det ikke… det er alt for meget… jeg er bagud… igen."
Jeg kunne levende forestille mig samtalerne på gangene i løbet af dagen – hvor travlheden bliver genfortalt, forstærket, stemplet som sandhed og en naturlig del af kulturen.
Kollegerne rundt om bordet nikkede genkendende. Man anerkendte hinandens oplevelse af pres.
Men samtidig – uden at nogen sagde det højt – blev hele teamets mentale belastning tungere.
For når travlhed bliver fælles sandhed, bliver den også et fælles filter for, hvordan dagen føles.
Men så skete der noget.
Den sidste person i runden – en medarbejder, der kun delvist var en del af teamets faste hverdag – sagde stille:
"Nu har jeg hørt, hvor travlt I alle har det… og jeg vil bare sige, at det gælder ikke mig."
Rummet faldt nærmest i stå.
Øjnene spærrede op.
Tankestrømmen hos teamet blev forstyrret i realtid.
Det blev tydeligt, at kulturen havde en forventning:
– Man deltager i fortællingen om travlhed.
– Man bekræfter den.
– Man tillader den at fylde.
Men denne medarbejder stod et andet sted.
Ikke fordi hun ikke havde opgaver.
Ikke fordi hun nåede alt.
Men fordi hun aktivt havde valgt ikke at hoppe på "vi-har-så-travlt"-toget – et tog, der ofte har negativitet, nedtrykthed, håbløshed, opgivenhed og bekymringer som medpassagerer.
Hun forklarede, at hun brugte:
– en bevidst struktur til at skabe overblik
– kollegernes kompetencer aktivt
– en metakognitiv strategi, hvor hun ikke gav travlheds-tankerne mere opmærksomhed end nødvendigt
– en klar erkendelse af, at noget ikke kan nås lige nu – uden at det sagde noget om hendes værdi eller indsats
Det var et helt andet mindset.
Og jeg vil vove den påstand, at denne medarbejder sandsynligvis når mere, stresser mindre og bidrager mere konstruktivt – ikke fordi hun er stærkere eller hurtigere, men fordi hun bruger en mere hensigtsmæssig mental strategi.
Den metakognitive vinkel
Med den metakognitive metode arbejder vi med netop dette:
– hvordan vi undgår at overforbruge mentalt fokus på travlhed
– hvordan vi stopper tankespor, der gør travlheden tungere end den behøver at være
– hvordan vi reducerer den negative smitteeffekt i teams
– hvordan vi skaber mental lethed, også når opgavemængden er høj
For travlhed bliver først rigtig belastende, når vi:
• taler om den konstant
• analyserer den
• bekymrer os over alt det, vi ikke når
• sammenligner os med hinanden
• kobler egen værdi til produktivitet
En anden måde at være i travlhed på
Forestil dig en arbejdsplads, hvor travlhed håndteres som et neutralt vilkår – ikke som en mental byrde.
Hvor fokus fastholdes.
Hvor energi bevares.
Hvor "travlhedssnak" ikke styrer stemningen.
Hvor medarbejdere oplever mere ro og retning – også på de pressede dage.
Det er ikke et spørgsmål om personlighed.
Det er et spørgsmål om træning.
Til arbejdspladser, der vil styrke trivsel og forebygge stress
Jeg tilbyder både metakognitive gruppeforløb, temadage og målrettede udviklingsforløb, der hjælper medarbejdere og ledere med at håndtere travlhed lettere, klogere og mere bæredygtigt.
Det skaber:
• mindre mental belastning
• øget fokus
• bedre samarbejde
• færre stressreaktioner og mindre fravær
• større trivsel – både individuelt og i fællesskabet
Er du nysgerrig på, hvad det kunne betyde i jeres organisation?
Kontakt mig endelig for en uforpligtende snak.
- Mental lethed er ikke fraværet af travlhed – men en anden måde at være i den på.
